Maleriet som måler 100×100 cm, er mit første maleri. Jeg opmærker mine væsentlige malerier med numre i den rækkefølge de er skabt, og billedet af Thomas bærer nummer ét. Det er helt enkelt det jeg betragter som mit første gennemførte maleri, og er påbegyndt i sommeren 2021.

Thomas er min gode ven, som jeg arbejdede sammen med på et unævneligt midtjysk reklamebureau i midten af 1990’erne. Han var tekstforfatter og jeg var AD’er, og sammen lavede vi (synes vi selv) nogle fede oplæg. Fremfor alt, så havde vi det virkelig sjovt sammen, ikke mindst på vores daglige pendlerture mellem Århus og den ottende plovfure. På de ture gakkede vi ud over hverdagslivets absurditeter, havde vilde grineflip og hørte Gustav Winkler fra CD-afspilleren.

Da Thomas fyldte 50 år, gav jeg ham et gavekort til et malet portræt. Ud over at være en gave fra hjertet, var det samtidig et forpligtende startskud til at få gang i penslerne – et brændende ønske, som jeg i årevis havde følt langt ind i knoglerne. Bordet fangede, og jeg måtte pinedød lykkes med projektet, og ende ud med et billede, som jeg selv gerne ville have hængende, og i hvert fald være ok med at give som gave.

Fødselaren har en fetish (blandt mange) for de danske statsbaner, og er på referencebilledet iført den ikoniske brune uniform, siddende i sin dagligstue med en god cigar. Fotografiet er taget med vidvinkel, der giver den lidt dramatiske komposition, hvor Thomas’ ansigt er relativt lille i forhold til benene.

Det færdige maleri er til dato dét, som flest husker og taler om, og det nåede at være udstillet på tre udstillinger, heriblandt i Aarhus og en censureret udstilling i Augustenborg, inden det langt om længe kom hjem til Thomas i april 2025.